Vandretur i idylliske Dragør
Vandretur i idylliske Dragør
På vandringen gennem det gamle Dragør med dens mange fredede fiskerhuse fortælles om byens historie fra dens storhedstid som søfartsby til nutidens romantiske og turistvenlige miljø.
Vi hører om sildemarkedet, kogehuse og bjergning, om landliggere, hollændere og blegning, og om kutteren Elisabeth, der blev brugt til at fragte jøder til Sverige under Besættelsen.
Undervejs besøger vi Mølsted Museum for at se eksempler på maleren Christian Mølsteds fine skildringer af det lokale liv. Vi kigger også indenfor på Lodsmuseet for at opleve, hvordan de tidligere lodser arbejdede.
I Gåserepublikken får vi fortalt om gåseholderne før og nu.
Turen afsluttes på et lokalt spisested, hvor vi kan nyde en kop kaffe eller the med kage.